Gavnø Slot Julemarked

Julehygge for hele familien

I kører ind af den gamle stenbro, I kan se de udsmykkede træer med julelys og allerede fornemme duften af gløgg, brændte mandler og andre delikate julegodter.

Baronessen på slottet elsker jul, og derfor byder Gavnø slot hvert år på julemarked i november. Det har de gjort i 13 år, og nu er det faktisk blevet til Danmarks største julemarked. Det skal opleves! I får nemlig en magisk dag fuld af julestemning og hygge for hele familien.

Adresse:

Gavnø Slot
Gavnø 2
4700 Næstved

Afstand fra Feddet:

33 km

Unik hygge til Gavnø Slots julemarked

Gavnø slot er beliggende kun 32 km fra Feddet Strand Resort. Det er derfor en oplagt smuttur at tage, når I er på weekendtur i november eller camperer hos os hen over vinteren. Gavnø julemarked er for både børn og voksne og kan nydes af hele familien, som en hyggelige kærestetur, med veninderne eller som et afbræk fra campinglivet.

Det tager ca. 35-40 minutter at køre fra Feddet Strand Resort til Gavnø Slot. Vi er derfor en oplagt overnatningsmulighed, til jer der drømmer om at kombinere julestemning på Gavnø Slot med en hyggelig weekendtur.

Opdag alt fra dekorationer til julekoncerter 

Gavnø Julemarked er for hele familien. Fredage, lørdage og søndage – 2 weekender i november. Det er disse dage, I kan få et væld af skønne og hyggelige oplevelser på julemarkedet ved Gavnø Slot. Omkring 150 stande er fordelt i slottets tilhørende staldbygninger. I kan opdage alt fra smukke juledekorationer og fine håndlavede ting til delikate kager, spiritus, mad og drikkevarer. Og hvem ved? Måske dukker julemanden også op? Det bliver helt sikkert en sjov og uforglemmelig dag for hele familien.

I kan virkelig bruge mange timer på at julehygge til markedet på Gavnø Slot. Men oplevelsen slutter ikke her. Slottet har også en stor slotshave. I kan købe en varm drik eller en lækker kage på julemarkedet, som I kan nyde, mens I går rundt i den fortryllende natur og betager slottet udefra.

I forbindelse med julemarkedet er der også julekoncerter med dygtige musikere. I får derfor rig mulighed for virkelig at komme i stemning, hygge sammen og nyde god musik.

Læs mere om Gavnø Slot her.

Andre udflugtsmuligheder

Book et ophold på Feddet her