Naturoplevelser
Naturoplevelser tæt på København
Man behøver ikke at tage ret langt væk for at få nye indtryk når man holder ferie på Feddet Strand Resort.
Halvøen Feddet som ligger lige syd for campingpladsen byder på oplevelser året rundt; blåbærpluk, Sjællands største hede, friluftsaktiviteter som kitesurf, kajak og mountainbike, et fantastisk fugleliv, dejlige vandre- og cykelruter – alt sammen i et sjældent landskab der minder mest af alt om Jyllands vestkyst.
Også Strandegård umiddelbart nord for campingpladsen gemmer på dejlige cykelruter, æbleplantage og historiske og kulturelle opdagelser. Alt sammen inden for gå- eller cykelafstand fra campingpladsen.
Kommer du i bil som endagsgæst til Feddet kan du parkere på parkeringspladsen. Her betales parkeringsafgift efter gældende takster. I receptionen kan der også købes årskort til parkeringspladsen hvis du ofte parkerer her. Når du har betalt parkeringsafgift kan du og familien nyde Feddet, legepladserne, junglebanen, hundeskoven og stranden hele dagen, ligesom der er mulighed for at benytte toiletterne ved centerbygningen.
Masser af plads til romantiske gåture
Tag de gode sko på og oplev den enestående halvø Feddet. Lige udenfor campingpladsen møder du den fantastiske natur, som giver ro til sjælen og kærlighed til forholdet. Pak picnic kurven og nyd den rene natur i flere timer.