Tivoli i København

Sjov og forlystelser for hele familien

Tivoli byder på hygge og sjov for hele familien

Tivoli i København er uden tvivl en af Danmarks bedste forlystelsesparker. Her får I oplevelser, I sent vil glemme. Parken byder på både sjove og vilde forlystelser, skønne madsteder, spændende underholdning og musik og en flot udsmykket park i henhold til sæsonen. Drømmer I om at opleve magien i Tivoli i jeres sommer-, efterårs- eller juleferie? Så er Feddet Strand Resort det oplagte feriested. I kan overnatte i campingvogn eller i en luksuriøs feriehytte – og befinde jer kun ca. 1 times kørsel fra Tivoli i hovedstaden.

Adresse:

Tivoli
Vesterbrogade 3
1630 København V

Afstand fra Feddet:

90 km
Tivoli

Besøg magiske Tivoli i København

Tivolis historie startede helt tilbage i 1843 og stedet er siden da blev et af de populæreste steder i Danmark og også velkendt i udlandet. Afhængigt af sæsonen vil Tivoli også være udsmykket og dekoreret på smukkeste vis.

Om sommeren kan I opleve den magiske have, musik og lørdagsfyrværkeri. Til halloween får i (u)hygge for alle pengene. Oplev zombier og monstre eller gå tur i og se på uhyggelige dekorationer og mere end 20.000 græskar. Julesæsonen byder på julemagi og hygge for hele familien – julemanden kommer på besøg, der tændes julelys og smagen af jul breder sig i Tivoli. Til vinter er der også fokus på hyggelige lys i en mørk tid, der er skøjtebane og vintereventyr på mest fortryllende vis.

Sjov og forlystelser for hele familien

I Tivoli er der noget for både børn, unge og voksne – altså hele familien! Parken byder på en af Nordeuropas højeste karruseller, vilde rutschebaner som Dæmonen og frit fald i det Gyldne Tårn. De børnevenlige og hyggelige ture er alt fra veteranbilerne og ballongyngen til dyrekarrusellen og kamelen.

Udover sjove forlystelser, spil og leg byder parken også på et væld af skønne restauranter, boder med lækkerier og butikker med ting for hele familien. I kan uden tvivl få en hel dag til at gå i Tivoli – tiden kommer til at flyve afsted!

Andre udflugtsmuligheder