Bakken Forlystelsespark er ikke bare Danmarks, men faktisk verdens ældste forlystelsespark. Den ikoniske park byder på både børnevenlige og super vilde forlystelser. Der er noget for hele familien, og I er altid garanteret en hyggelig og sjov dag sammen. Parken er beliggende lidt nord for København og er faktisk kun lidt over en times kørsel fra Feddet Strand Resort. Det er altså en oplagt mulighed som dagsudflugt, når I holder ferie på vores 5-stjernede campingplads.
Bakken
Bakken er Danmarks hyggeligste forlystelsespark
Dyrehavsbakken
Adresse:
Bakken
Dyrehavevej 62
2930 Klampenborg
Afstand fra Feddet:
96 km
Tag på Dyrehavsbakken med hele familien
Bakken er fuld af sjov for hele familien. De børnevenlige forlystelser er alt lige fra Børnepariserhjulet og Bakkeekspressen til Frøen, Hestekarusellen og Svanebanen. Her kan børn i alle aldre være med og få mange uforglemmelige oplevelser.
Forlystelsesparken byder også på sjove og fartfyldte rutschebaner. Prøv den gamle rutschebane, nyd udsigten fra det 30 meter høje Tårngyset eller kom på en vild drejetur i Supernova.
Noget af det der gør Bakken helt speciel og unik, er parkens mange spil og sjov. Du kan udfordre venner og familie i 5-kamp, besøge en af de mange spillehaller eller prøve lykken i et af Bakkens mange spil. Fisk i den klassiske andedam, test dine evner i boldkast eller drej på chokoladehjulet.
Bakken byder på oplevelser for alle
Dyrehavsbakken er ikke kun spas og sjov i form af spil og forlystelser. Nej, der er faktisk endnu mere at opleve. Hele året rundt byder Bakken på utrolig meget underholdning for hele familien. Det er alt fra den klassiske og sjove underholdning med selveste Pjerrot. Til fortryllende julemagi med julemarked, besøg af julemanden og smagen af jul.
Når I ønsker en pause fra alt det sjove, kan I nyde frokosten på en af parkens restauranter eller pubs. Og selvfølgelig er Bakken også spækket med boder, hvor I kan få en lækker is eller en skøn candyfloss.
Korsbæk – Oplev Matador på Bakken
Alle kan huske serien Matador. På Bakken har du du mulighed for at opleve stemningen fra serien Matador, en unik oplevelse, som kun finder sted på Bakken.