Knuthenborg Safaripark

– en oplevelse for hele familien

Besøg Nordeuropas største dyrepark

Vil I gerne kombinere jeres campingferie med seværdigheder i særklasse? Ikke mere end 1 times kørsel fra Feddet Strand Resort finder i Nordeuropas største dyrepark, Knuthenborg Safaripark. Her kan I opleve eksotiske dyr, på en måde I nok aldrig har prøvet før. I kan nemlig køre rundt i jeres egen bil blandt de vilde dyr. Desuden kan I også opleve meget af parken til fods – dog kun blandt de ufarlige dyr. Parken er hele 400 ha stor. Her kan I derfor bruge mange gode timer og opleve op i nærheden af 70 dyrearter.

Adresse:

Knuthenborg Safaripark
Knuthenborg Alle 1
4930 Maribo

Afstand fra Feddet:

81 km
Forlystelser i Knuthenborg Safaripark

Få vilde oplevelser i Kunthenborg Safaripark

Safariparken ved Maribo byder på et væld af oplevelser i dyreriget. Parken rummer dyr fra hele verden. Oplev lamaen fra Sydamerika, den sibiriske tiger fra Asien, zebraer, giraffer og gnuer fra Afrika samt arktiske ulve fra Nordamerika – og mange flere. Oplevelsen er noget helt andet end en almindelig tur i zoo, da I kommer meget tættere på dyrene i skønne naturomgivelser. Der er også et område med “klappedyr” fra hele verden, hvor de små kan få lov at opleve dyrene på helt nært hold.

Safariparken byder også på andre oplevelser end dyrene. I kan blandt andet prøve Danmarks højeste vandrutsjebane og et 8 m højt klatretårn. Parken byder også på gode spisesteder, samt kiosker hvor man kan stille sulten med en is.

Andre udflugtsmuligheder

Book et ophold på Feddet her