Troldehøje

-og Strandegård Dyrehave

Skøn natur lige uden for resortet

Lige nord for Feddet Strand Resort ligger Troldehøje og Strandegård Dyrehave

Følg Skansestien til Troldehøj mod nord til Strandegård Dyrehave en smuk gammel skov, hvor mange af de 2-300 år gamle krogede ege- og bøgetræer er fredet. Skoven ender ved de høje klinter, og det ses tydeligt på de nedstyrtede træer på stranden, at havet ved højvande og storm tager en lille bid af klinten. Turen kan startes fra Skansestien bag Strandegård ( der er en skiltet parkeringsplads ) eller tag bilen af Dyrehavevej mod Fakse Ladeplads og benyt parkeringspladsen vest for skoven ( Der er skiltet fra Dyrehavevej ).

Uanset årstiden er en tur i Strandegårds Dyrehave skøn, foråret er det den smukke skovbund med violer og anemoner og fuglesang fra oven der trækker, og om sommer kan det anbefales at tage turen på cykel gennem skoven og videre ad Skansestien langs den barske kyst.

Frokosten og kaffen kan nydes i en lysning i skovbunden eller fra Skansen’s volde hvor der er en fantastisk udsigt over Fakse bugt. I den sydlige del af skoven mod kysten ligger en langdysse og fire gravhøje og vidner om tiden i området for flere tusinde år siden. Troldhøjene ligger tæt ved kysten med smuk udsigt over vandet, og i klart vejr kan der ses til Møn, Stevns Klint og Præstø.

Er du i bil kan du parkere på p-pladsen ved Dyrehaven.

Adresse:

Strandegård Dyrehave
Skansestien
4654 Faxe Ladeplads

Afstand fra Feddet:

2 km
Vandresti ved havet

Oversigtskort

Troldehøje og Strandegård Dyrehave er markeret med nummer 2 på kortet

Andre udflugtsmuligheder

Book et ophold på Feddet her