Kunstværksted. Børneværksted. Naturlegeplads. Café og bogbutik. Rundvisninger. Sommerkoncerter. Vandreture. Rønnebæksholm byder på lidt af hvert. Herregården i de naturskønne omgivelser er derfor et oplagt sted at besøge, når I vil opleve ny kunst, nyde naturen eller blot tilbringe en hyggelig dag sammen. Der er kun 30 min. kørsel fra Feddet Strand Resort til Rønnebæksholm. Stedet er derfor velbesøgt af mange af vores gæster. Her kan I få oplevelser for enhver smag – om I er til kunst, natur eller bare en hyggelig dag med familien!
Rønnebæksholm Gods
Rønnebæksholm byder på lidt af hvert!
Adresse:
Rønnebæksholm Slot
Rønnebæksholm 1
4700 Næstved
Afstand fra Feddet:
26 km
Oplev Rønnebæksholm kulturcenter
Herregård, men også kulturcenter. Det er, hvad Rønnebæksholm er. Stedet byder nemlig ikke bare på flotte bygninger og omgivelser, men også et væld af aktiviteter. For hele familien vel og mærke.
Tegner jeres børn på niveau med Picasso? Eller måske bare rigtigt godt, hvis I skal sige det selv? Så får de helt sikkert mange sjove timer på det hyggelige børneværksted på Rønnebæksholm. Om sommeren indbyder stedet også til udendørs oplevelser på den sjove naturlegeplads.
Herregårdshaven lægger også op til mange hyggelige timer. Her kan I nyde gode gåture, spise en lækker madpakke eller gå på opdagelse i parkens køkkenhave, se på flotte blomster eller bare dase på græsset.
Når I har fået oplevelser for alle pengene, kan I slappe af og nyde en forfriskning i caféen. Måske et smut i Bogbutikken? Her kan I købe spændende læsning om stedets historie og dets aktuelle kunstudstillinger.
Altid unikke kunstudstillinger
Er I selv kunstelskere? Så er det oplagt at tage på et af stedets sommeromvisninger. Her får I nemlig rig indblik i kunsten på herregården – både de aktuelle indendørs udstillinger såvel som den spændende kunst i den omkringliggende park. Der er altid helt unikke oplevelser at hente hos Rønnebæksholm! En oplagt attraktion for kunstelskeren såvel som naturelskeren.