Halvøen Feddet

En enestående halvø

Feddet er en 2.000 år gammel halvø dannet af strandvolde. Sandtilførsel fra nordøst gør at halvøen stadig vokser i bredden. Undergrunden består af aflejringer af sand, grus og flintesten. Derfor er jorden meget næringsfattigt og her er et særegent dyre- og planteliv. Det flade landskab er næsten jysk af karakter. Mod øst findes Sjællands største hede dækket mest af lyng, mod syd strandenge, mod vest græsmarker der afgræsses af får og på de centrale dele, eg- fyrre- og birkeskov. Mange steder høres kun naturens lyde.

Adresse:

Feddet
Feddet 12
4640 Faxe

Afstand fra Feddet:

0 km
Morgendis over Feddet

Mange naturoplevelser venter på jer

Fugletårnet – kom tæt på naturen

Afhængig af vind & vejr, kan en tur til fugletårnet på Feddet byde på spændende oplevelser. Havørne i par, en vandrefalk over engene, blå kærhøge ved de sydlige marker, eller måske bjergirisker på overdrevet og korsnæb i skoven. God fornøjelse og kig op, hvis du vil se havørnen.

Naturcenter Fiskerhuset

Det finder du på Fjordsiden af Feddet lige bag ferieresortet. I Fiskerhuset kan du leje udstyr til selv at gå på opdagelse i naturen, eller du kan deltage på nogle af de ture og arrangementer, som vil blive tilbudt hen over året. Naturvejleder ved Præstø Fjord, Sara Gelskov står for naturarrangementer ved Fiskerhuset og rundt om Præstø Fjord. Er du i bil kan du parkere på p-pladsen ved Feddet Strand Resort. Fiskerhuset ligger ca. 5 min. spadsertur mod Præstø Fjord.

Shelter og madpakkehus ved Feddet Havn

Som en del af Naturrum Præstø Fjord er der opført 3 shelters og et dejligt madpakkehus ved havnen på Feddet. Der er også opsat adskillige bordebænke sæt, en lille naturlegeplads samt et toilet. Shelters skal bookes via friluftsguiden.dk.

Oversigtskort

Andre udflugtsmuligheder