Lejebetingelser

-for standpladser og udlejningsenheder

Aldersbegrænsning

For at overnatte på Feddet Strand Resort skal en af de deltagende personer mindst være 21 år, og deltage under hele opholdet. Dette gælder både på campingområdet og ved udlejningsenheder.

Ordensregler på Feddet Strand Resort

Vi skal alle have det rart på Feddet. Derfor har vi nogle simple regler som alle skal overholde.
De kan opdateres løbende, og kan ses her: https://feddet.dk/praktisk/

Samtidig gør vi opmærksom på at personalets anvisninger skal følges.

Ankomst og afrejse

  • Indtjekning fra kl. 15 på ankomstdagen
  • Udtjekning senest kl. 11.00 på afrejsedagen

Ankommer du uden for informationens åbningstid, kan du hente nøglen og kort i vores pengeboks. Kode og information vedrørende dette, udsendes kort inden ankomst på mail.

Særligt vedrørende pladser til campingvogn og eget telt:

I for- og efterår er der mulighed for afrejse senest kl. 16.00 såfremt der ikke er ankomst til enheden samme dag, spørg venligst i informationen.

Øvrige betingelser

Lagring af personoplysninger

I forbindelse med booking godkender du vores privatlivspolitik. Læs mere om den på vores webside: https://feddet.dk/praktisk/privatlivspolitik/

Fremleje af det lejede

Det er ikke tilladt at fremleje eller udlåne den indkvartering, som du har lejet.

Antal personer

Der må ikke overnatte flere personer i den bestilte indkvartering end det, som er blevet angivet i forbindelse med bookingen eller ifølge en særlig skriftlig aftale med os. Vi forbeholder os ret til at bortvise dig og dit selskab uden erstatning, hvis dette overtrædes.

Rygning i udlejningsenheder og servicebygninger

Alle udlejningsenheder og servicebygninger er 100 % røgfrie. Ryges der alligevel, koster det et rengøringsgebyr på 2.000,00 DKK. Vi henstiller til at vise hensyn ved rygning udendørs. Det er ikke tilladt at smide cigaretskodder på jorden.

Nøgler

Mister du din nøgle til vores udlejningsenheder, udlejningscykler eller gokarts, opkræver vi et erstatningsgebyr på 750,00 DKK.

Fejl og mangler under opholdet

Vi gør altid vores ypperste for at leve op til dine forventninger og yde en service i topklasse. Hvis du alligevel oplever problemer under opholdet, skal du tage kontakt til receptionen, hurtigst muligt, så vi kan afhjælpe problemet. Klager og reklamationer skal altid fremføres hurtigt og i direkte forbindelse med at fejlen opdages, så vi får en chance for at rette op på den. Hvis reklamation ikke sker i rette tid, mister du din reklamationsret. Feddet Strand Resort behandler din klage, så hurtigt vi kan efter modtagelsen.

Feddet Strand Resort kan ikke gøres ansvarlig for forekomster af dyr og insekter, idet ferieparken er beliggende i et naturområde.

Klagemulighed

Hvis du oplever fejl eller mangler ved din ferie i forhold til det bestilte, skal du først og fremmest rette henvendelse til os, og vi vil forsøge at finde en god løsning for begge parter.

Kan der ikke findes en løsning, kan du indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, via http://www.forbrug.dk.

Borgere med bopæl i andet EU land end Danmark.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her via ec.europa.eu/odr

Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@feddet.dk

Erstatning af ødelagt materiale og ulovligt eller krænkende adfærd

Hvis du, eller nogen i dit selskab, ødelægger noget under opholdet, er du forpligtiget til at erstatte dette. Dette gælder også ved brug af pulverslukkere uden nødvendig grund. Vi forbeholder os endvidere ret til at bortvise dig og dit selskab fra Feddet Strand Resort, hvis der forvoldes skade med vilje, ved grov uagtsomhed, ulovlige aktiviteter eller hvis der udvises krænkende adfærd. Dette vil ske uden tilbagebetaling af det resterende beløb på opholdet.

Videoovervågning

På Feddet Strand Resort er visse fællesområder videoovervåget for at øge sikkerheden for vores medarbejdere og gæster.

Lejebetingelserne er senest opdateret d. 5. januar 2023

Kitesurfere i solnedgangen
Dronefoto over Feddet Strand Resort

Book et ophold på Feddet her