Husk at morgenbrød skal bestilles dagen før i lavsæsonen (man-tors)

Book sommerferien til 2026 allerede nu og sikre dig de bedste pladser eller udlejningsenheder til billigeste priser

Fri adgang til Pool&Spa, legeland samt fitness er nu inkluderet i alle ophold

Turridning på Islandske heste på Feddet

- for både børn og voksne

Turridning på Islandske heste

Drømmer du om at ride af sted i vildmark så langt øjet rækker? Og vil du opleve Feddets unikke natur og dyreliv på tæt hold fra ryggen af en islandsk hest?

Lad den islandske hest føre dig ad snoede skovstier og langs den hvide sandstrand til Sjællands største hede, som nok er det tætteste, vi kommer på vild natur i Danmark.

Aktiviteten varetages af vores samarbejdspartner guldhest.dk

Book din næste ridetur her

Booking af rideture foregår igennem vores samarbejdspartner Guldhest.dk, se betingelser for booking på www.guldhest.dk

Flot solnedgang på hesteryg

Uddannede turguider og gode heste til alle niveauer

Hestekyndige guider med mange års erfaring guider turene og hjælper dig til at få dit livs rideoplevelse. Guldhest har godmodige begynderheste, og friske kvalitetsislændere til den erfarne rytter, som bare ønsker at tølte til verdens ende.

Til erfarne voksne der vil ride alle gangarter, anbefales den blå tur, som går Feddet rundt til skov, strand og hede, samt sydpå til strandengene og fugletårnet.

For erfarne ryttere under 18 år, der ønsker at ride alle gangarter, tilbyder vi den lyseblå tur, som er en sjov og frisk tur til stranden og rundt i skovene på Feddet.

Masser af ridning også for børn og familier

For de som er lidt mere uøvede eller aldrig har været i sadlen, arrangerer vi trygge skridtture på rolige heste. Den populære grønne tur er turen, hvor hele familien kan ride med, og varer samlet halvanden time. Her kan man også sagtens trække børn på turen.

Vi har desuden skønne rolige ture i skridt, trav og tølt for letøvede (den gule tur).

For børn uden erfaring tilbydes flere typer trækture på rolige heste. Man kan vælge aktiviteten Ponytræk, som er en lille hyggelig træktur i naturen (6-7 min), eller den lidt længere oplevelse Ponyklub (45 min), hvor børnene får en god introduktion til hvilket dyr hesten er, er med til at strigle den, og dernæst bliver trukket til skov og strand. Man trækker som udgangspunkt selv sit barn, og guiden er med på turen, til at give god instruktion, skabe tryghed samt hjælpe.

Vær opmærksom på, at vi har en vægtgrænse på 85 kg, med udgangspunkt i hestenes velfærd, herunder at den islandske hest som udgangspunkt er en solid, men relativt lille hest.

Book din rideoplevelse direkte i kalenderen

Her kan du se ture, priser, samt booke og betale turridning online. Husk blot at angive din vægt, samt dit niveau ud fra følgende grupper, så vi kan matche dig med en hest der passer lige til dig.

Begynder – 0-6 måneders erfaring.

Let øvet – Mindst 6 måneders rideskoleerfaring, og kan signaler og letridning.

Øvet – Mindst 4 års erfaring og sikker på tur i alle gangarter.

Meget øvet – Mindst 10 års erfaring og sikker på tur i alle gangarter

Turridning på Islandske heste på Feddet

Drømmer du om en hyggelig rideferie?

Eller måske bare en eller et par ture på hesteryg i løbet af ferien?

I bookingkalenderen her på siden, kan du selv sammensætte en rideferie på islandske heste i forbindelse med booking af overnatning på Feddet Strand Resort.

Når du har datoer for ferien på plads, kan din turridning bookes direkte i kalenderen. Vi sørger altid for, når vi kan se at vi har gæster der kommer flere eller mange dage i træk, at variere turene så du får set alt hvad Feddet har at byde på.

Rideterrænet herude er virkelig i særklasse, og der venter store naturoplevelser.

Når I har afsluttet en aktiv formiddag eller eftermiddag med ridning på Feddet, kan I vende tilbage på pladsen og nyde godt af de mange skønne faciliteter som wellness og pool. Vi tilbyder nogle af de bedste overnatningsmuligheder, så I let kan kombinere rideferien med en snert af luksus.

Book overnatning hos Feddet Strand Resort i dag, og få den aktive ferie i hus!  Og tøv ikke med at kontakte guldhest.dk, hvis du har spørgsmål der vedrører ridningen.

Andre aktiviteter på Feddet

Oversigtskort over halvøen Feddet
Klik på billedet for at hente kortet i PDF format