Tag på fisketur når du holder ferie på Feddet Strand Resort og fang din egen aftensmad.
Ferieparken ligger på halvøen Feddet – Danmarks dejligste halvø! Feddet Strand Resort ligger på Feddet en helt enestående halvø på 600 ha. som adskiller Faxe Bugt og Præstø Fjord, hvor mulighederne for lystfiskeri er til stede, for dig som ønsker gode natur- og vandoplevelser.
Det er gratis for alle vores gæster, og der er gode muligheder for fangst.
På campingpladsen har du mulighed for at rense fisk ved vores udendørs køkkener.
Er du lystfisker og vil have yderligere fiskeoplevelser på Sydsjælland og Møn, giver vi dig tips til de gode fiskesteder i vores område. Henvend dig venligst i informationen for yderligere information.
Havørreder og Hornfisk kan fanges fra kysten. Havørreden kan fanges hele året rundt, men topper i foråret fra marts til juli. Hornfisken er mere en familiefisk, da den er noget nemmere at fange i sæsonen, og man skal ikke bruge fiskekroge (så der er ingen børn der kommer til skade). I stedet bruger man silkesnor som sidder fast hornfiskens små tænder. Hornfiskens sæson er fra april til juli.
Hvis du medbringer egen båd så er Torsk og Fladfisk også muligt at fange i området. Ved torsk skal du dog huske at der er lavet nye regler i 2021, og man må kun hjemtage 1 torsk pr person (gælder den vestlige del af østersøen).
Rigtig god fangst!