Vintercamping 2022/2023

- i egen campingvogn, feriehytte eller et af vores luksus feriehuse.

Se priser og book online her:

På Feddet Strand Resort har vi også åbent for vintercamping.

Vintercamping 2022/2023 - I egen campingvogn, unikke feriehytter eller en af vores luksus feriehuse

På Feddet Strand Resort holder vi vinteråben for gæster, som elsker roen, naturen, lange gåture kombineret med gode faciliteter. Kom i egen campingvogn eller book en af vores skønne feriehytter eller lækre feriehuse.

Self check-in med egen campingvogn/autocamper

Uden for åbningstid i informationen kan du tjekke ind på vores self-check in automat, som er placeret til højre for indgangsdøren til informationen. Automaten giver dig adgang til campingpladsen fra kl.08.00-22.00. Brug dit kreditkort, når du tjekker ind på automaten. Efter check in i automaten vil dit kreditkort nu kunne anvendes som bomkort. Ved spørgsmål eller problemer kan du altid kontakte os på telefon +45 5672 5206.

Priser vintercamping sæsonplads 2022/2023

Periode D: 30. oktober 2022 til 3. marts 2023

Vintersæsonplads 5.995,- DKK.

Tilslutningsgebyr 450,- DKK. (inkl. 50 kWh). Herefter betales 4,50 DKK. pr. kWh.

Inkluderet i sæsonprisen:

Max 5 personer (husstandens beboere)
Ingen begrænsning i antal overnatninger for husstandens beboere.
Fri brug af bruse- og toiletfaciliteter
Hunde er inkl. i sæsonprisen
Dagsgæster i tidsrummet kl.12.00-20.00 ( der skal dog betales for parkering )

Du kan kontakte os på telefon +45 5672 5206.

Book ophold i en af vores udlejningsenheder i vinterperioden

I vinterperioden kan du booke ophold i enten en af vores moderne Strandhytter, luksuiøse Premium Strandhytter eller mobilehomes eller en af vores skønne feriehuse.

Se mere om Strandhytten her.

Se mere om vores Premium Strandhytte her.

Se mere om vores Premium mobilehomes her.

Se mere om vores feriehuse her.

Nytår på Feddet

På Feddet Strand Resort har du mulighed for et nytårsophold med hele familien, og også din hund.

Af hensyn til brandfare og af hensyn til kæledyr gør vi venligst opmærksom på, at fyrværkeri kun er tilladt nytårsaften fra kl.24.00-01.00, og at alt affyring skal foregå ved stranden (ud for parkeringspladsen) udover vandet.

Se jule- og nytårstilbuddet her.


Vinterbadning og luksus

I perioden 30. oktober til 3. marts er vores pool og spa åbent hver dag, undtaget januar måned. Se åbningstider på vores infoskærme eller aktivitetskalenderen.

På Feddet Strand Resort er vandet i poolen op til 29 grader varmt og vandet i spa’en er op til 38 grader.

Åbningstider i perioden:
Voksensvømning: Kl.8.00-10.00
Åbent for alle:
Mandag -Torsdag: Kl.10.00-16.00
Fredag: Kl.10.00-19.00
Lørdag: Kl.10.00-19.00
Søndag: Kl.10.00-16.00

Pris: 4 klip pr. person for feriegæster.
Pris: 6 klip pr. person for gæster udefra.

Klip købes i informationen.

We love Feddet i frosten
Information
Group

Velkommen til Vintercamping på Feddet Strand Resort

Når du kommer i egen campingvogn:

Find vej til pladsen:
Følg ”check ind” banen og kør lige frem til bommen, brug dit betalingskort, som du anvendte i selvbetjeningsstanderen til at komme gennem bommen og find din bookede plads. Dit betalingskort er nu adgangskort til campingpladsen.

I vintersæsonen må du gerne blive længere og afrejse senest kl. 16.00 såfremt der ikke er ankomst til enheden samme dag. Hør mere om dette i informationen.

Servicebygning Syd og Nord er åbne igennem vinterperioden. Servicebygning Info er lukket i vinterperioden.

Legepladser, Junglebanen, Gamehouse, Fitness og Fun & Play er gratis (magnetkortet bruges som adgangskort)


Når du lejer en hytte eller feriehus:

Legepladser, Junglebanen, Gamehouse og Fun & Play er gratis (magnetkortet bruges som adgangskort)

Parkering: Der må holde 2 biler ved udlejningsenheden, ellers henviser vi til parkeringspladserne.

Hvis I ønsker at leje sengelinned, babyseng eller babystol kontakt os på telefonnummer +45 5672 5206, så sørger vi for at det står klar i udlejningsenheden.

Afrejse fra hytte / feriehus:
På afrejse datoen skal man tjekke ud senest kl. 11.00
Udenfor højsæsonen er det muligt for senere udtjekning frem til kl.16.00 – kontakt os dagen før afrejse og hør om den er ledig. Du kan kontakte os på telefon +45 5672 5206.

Hunde:
Hunde er velkomne på campingpladsen. Hunde skal føres i snor og luftes i hundeskoven som ligger tæt på campingpladsen.
I hundeskoven må hunden løbe frit omkring, hvis den er venlig overfor andre hunde.

Wifi:

Der er gratis wifi på campingpladsen.

 

VI ER SKIFTET TIL VARIABLE PRISER

-nøjagtig som du kender det fra flybilletter, hoteller og andre rejser. Det betyder at du er sikret den bedste pris, hvis du booker tidligt, da prisen vil stige, når der kun er få enheder tilbage.

Derfor finder du altid den aktuelle dagspris i vores online booking, ved at udfylde datoerne i boksen lige herover. Det gør det let og overskueligt for dig, og du slipper samtidigt for at holde styr på sæsonperioder.

Du kan kontakte os på telefon +45 5672 5206.

Øvrige priser

Kæledyr: DKK 35,- DKK pr. døgn
Reservationsgebyr pr. tlf./mail: DKK 125,-
Reservationsgebyr onlinebooking: DKK 0,-
Valg af specifik enhed: DKK 150,-
Tryghedspakke Basis: DKK 295,-
Tryghedspakke Luksus: DKK 995,-
Adgang til familierum, uden køb af aktivitetspakke: DKK 20,- pr. gang

Udlejningspriser:

Linned inkl. håndklæde: DKK 75,- pr. sæt
Dyne og pude: DKK 150,- pr. sæt
El-adaptor: DKK 25,- pr. nat
Elkabel: DKK 50,- pr. nat
Babyseng: DKK 25,- pr. nat
Babystol: DKK 25,- pr. nat

Vintercamping på Sjælland

Group

Vinteråben campingplads fuld af oplevelser

Camping hører ikke blot sommeren til. Det er helt fantastisk og hyggeligt at holde ferie eller tage på weekendtur hos Feddet Strand Resort året rundt. Vores vintersæson løber fra oktober til marts, hvor det er muligt at overnatte i egen campingvogn/autocamper, hytte eller feriehus.

Vintercamping i hytte eller med egen campingvogn

Feddet Strand Resort er en vinteråben campingplads med masser af faciliteter. Vi har gjort det nemt for jer at overnatte i egen campingvogn!

I kan benytte jer af vores familierum med bruse- og toiletfaciliteter, køkken med varmt vand, opvaskemaskine og tilslutning af strøm. I forhold til praktiske faciliteter er vores campingplads yderst luksuriøs og faktisk også prisbelønnet ude i verdenen! Men det skal ikke kun handle om det praktiske, vi har naturligvis også et væld af sjove aktiviteter for hele familien. Vi er en vinteråben campingplads på Sjælland med alt fra indendørs legeland og badeland til wellness, fitness, adventure golf, udendørs legepladser, trampolinområde – og selvfølgelig stranden, som kun er et stenkast væk.

I vintersæsonen er booking ikke nødvendig for campister. Desuden er der også self check-in, som er let at benytte. I kan selv køre ind mellem kl. 8 og 22 ved at benytte kreditkort. Alle er velkomne på Feddet, og I kan derfor også tage hunden med på ferie, weekendtur eller et længere campingophold.

Få en unik naturoplevelse

Feddet Strand Resort er beliggende i naturskønne omgivelser, der siger spar to! Vi har stranden kun en kort gåtur væk, masser af grønne områder, plantage, dyrepark, fårefold og hundeskov – alt sammen lige her ved campingpladsen. Området er oplagt til lange vandreture, men også cykling på mountainbike eller hesteridning på stranden.

Vi byder på rolige naturomgivelser, til jer der vil slappe af og koble helt fra – væk fra hverdagen og bylivet. For familien på ferie eller weekendtur byder Feddet også på mange seværdigheder og attraktioner kun en kort en køretur herfra.

Kontakt os for at høre mere 

Drømmer I om campere eller tage på hytteferie i vintersæsonen? Så er Feddet Strand Resort et oplagt valg på Sjælland. Vi byder på en moderne og prisbelønnet campingplads med et væld af faciliteter og aktiviteter for både børn og voksne. Desuden er vi placeret tæt på København, som kun er en times kørsel væk.

I får alt, hvad hjertet begærer. Hvad enten I vil vinterbade ved stranden eller tage på dagstur til storbyen eller nærliggende seværdigheder eller blot nyde livet i pladsens rolige og naturrige omgivelser.

 

Se priser og book online her

Indendørs vandland

Kæmpe indendørs vandland med både udendørs jacuzzi og finsk sauna.

Børnevenlig sandstrand

Direkte adgang til børnevenlig hvid sandstrand med vandaktiviteter.

Enestående natur

Storslået naturområde, der er klar til at blive udforsket.

Aktiviteter

Masser af børnevenlige og sjove aktiviteter for hele familien.

Tæt på København

Kun 50 minutters kørsel i bil fra København.

Ladestandere til elbiler

Vi har ladestandere til elbiler, så du kan fylde elbilen med grøn energi

Handelsbetingelser

Group

Betaling

Alle priser er oplyst i danske kroner inklusive moms og alle afgifter med mindre andet er oplyst og klart fremgår i den pågældende situation.
Der opkræves 1.000,00 DKK. senest 14 dage efter reservation. Dette beløb modregnes ved den endelige afregning. Restbeløbet forfalder 60 dage før ankomst, der fremsendes ikke en ny opkrævning, gæsten er selv ansvarlig for at få betalt rettidig ellers kan pladsen eller udlejningsenheden ikke garanteres. Betaling foregår ved at benytte et af de godkendte betalingskort/ kreditkort i online booking, herunder blandt andet Dankort, Visa, MasterCard og Diners. Der pålægges ikke gebyr på Dankort og Visa Kort. Dog pålægges gebyr på danske udstedte kreditkort af et mindre gebyr på 1,00 %. På udenlandske udstedte kreditkort pålægges et mindre gebyr på 2,00 %, gebyret trækkes automatisk ved handlen.

Booking

Booker du med mere end 2 mdr. til ankomst, betales 1. rate 14 dage efter reservation, restbeløb betales 2 mdr. før ankomst. Booker du med under 2 mdr. til ankomst, betales hele beløbet 14 dage efter reservation. Booker du med under 14 dage til ankomst, betales hele beløbet på reservationsdatoen.

Fortrydelsesret og refusion

Du har mulighed for at annullere din booking på følgende vilkår:
14 dages fortrydelsesret er gældende og det indbetalte beløb gives retur hvis der afbestilles op til 14 dage efter reservationsdatoen. Ved afbestilling 14 dage efter reservationsdatoen medfører ingen returnering.
Afbrydelse af allerede startet ophold medfører ingen refusion.
Ferie kan ikke videregives/sælges til 3. mand.

Udlejningsenheder
Alle udlejningsenheder er 100 % røgfrie. Ryges der alligevel, koster det et rengøringsgebyr på 2.000,00 DKK.

Nøgler

Mister du din nøgle til vores udlejningsenheder, udlejningscykler eller gokarts, opkræver vi et erstatningsgebyr på 750,00 DKK.

Tryghedspakke basis – 295,00 DKK

Med vores tryghedspakke giver vi dig mulighed for trygt at købe din ferie med mulighed for at ombooke dit ophold op til 30 dage før ankomst uden omkostninger. Opholdet skal blot ombookes til senere ophold inden for 6 måneder. Efter 6 måneder bortfalder ombookningsgarantien. Beløb, som er indbetalt, vil blive stående på din gæstekonto, og kan ikke refunderes. Beløbet kan kun anvendes til ferieophold. Denne afbestilling kan ikke bestilles til sæsonpakker eller selskabsarrangementer.

Tryghedspakke Luksus – 995,00 DKK.

Ønsker du fuld dækning af beløbet før ophold, samt under opholdet og ingen administrationsgebyr, anbefaler vi at du tegner vores luksus afbestillingsbeskyttelse. Ved brug af luksus afbestillingsbeskyttelsen fratrækkes beskyttelsens værdi og resten af det indbetalte beløb tilbagebetales til gæsten. Der kræves ingen dokumentation for afbestilling.
Afbestillingsbeskyttelsen skal tegnes ved bestilling eller senest ved betaling af 1. rate. Afbestillingsbeskyttelsen kan ikke efterfølgende annulleres. Denne afbestilling kan ikke bestilles til sæsonpakker eller selskabsarrangementer.

Afbestilling ved force majeure

Feddet Strand Resort kan aflyse eller afbryde enhver booking eller ophold på grund af force majeure, hvorved forstås; krig, optøjer, strejke, lockout, olie og benzinrationeringer, grænselukninger, epidemier, natur- og forureningskatastrofer eller lignende hændelser. Der tilkommer ikke kunden nogen former for godtgørelse, ombooking eller tilbagebetaling af det indbetalte beløb. Ved afbestilling fra kunde under force majeure tilkommer der ikke kunden nogen former for godtgørelse, ombooking eller tilbagebetaling af det indbetalte beløb.